Toscana, Italien

Toscana – Corfino – Maj 2009


Vandreklubbens forårstur var denne gang til Toscana, det er første gang vi har bevæget os så langt væk. Men sikkert er det at oplevelse også var ganske fantastisk!

Onsdag

Afgang fra Billund med Ryanair med kurs mod Pisa, ankomst Pisa lidt i midnat. Vi havde booket en bil hjemmefra. Det er billigst at leje bil i forbindelse med køb af flybillet, vi havde booket en Ford Transit da vi var 7 personer.

Herefter var det så ”bare” at finde en lille hyggelig by ca. 2 timers kørsel fra Pisa lufthavn, her er en GPS – specielt når det er mørkt – umulig at undvære, vi havde en med hjemmefra.

Overnatningen var reserveret hjemme fra, på et lille hyggeligt hotel: Albergo ”La Baita” - det skulle vise sig at blive en meget positiv oplevelse. Turen dertil var hæslig, specielt fordi der var omkørsel og vi derfor skulle igennem en skov midt om natten. Nå endelig fremme 2.30 og så ellers finde et værelse og se at få sovet lidt …....


Haven ved hotellet "La Baita", et fantastisk hyggeligt sted som varmt kan anbefales!!!

Torsdag

Forholdsvis tidlig op, vejret fantastisk, ”La Baita” ligger i 800 meters højde, så selv om solen stråler fra en skyfri himmel føles det bare dejlig sådan i maj måned.

Egentlig var det planen at torsdagen blot skulle blive til en gang”let vandring”- det skulle vise sig at blive anderledes. Turmanager (Erik) havde en del i ærmet ....

Lige udenfor hotellet går stierne op, op er det helt rigtige ord, det går bare op og op, ikke stejlt – men bare vedvarende op. Efter en rigtig flot tur kom vi endelig op til en dejligt skovområde ved en botanisk have ”Orto Botanico”


Stierne er rimelig godt afmærket, på kortet er stien så noget ”Slalom lignende” - det var helt korrekt observeret, det gik bare op og op – der blev helt stille og for de fleste af os var det bare et spørgsmål om at komme op mellem stenene i den varme sol. Det er givet vis en af de største udfordringer vi har haft i klubbens historie :-) - nå men jo også en god oplevelse at se tilbage på. Alle mand kom op, det vil være forkert at skrive ”uden problemer”.


Efter lidt gang på platoet og en mindre opstigning, kom vi op i godt 1600 meters højde. Det betyder så også at vi samlet er steget over 800 højdemeter den dag vi havde afsat til lidt ”let vandring”.


Ja Knudsen, ve er oppe!

Alle samlet i 1603 meter
 

Tilbage igen om eftermiddagen på terrassen på La Baita:


En velfortjent efter dagens lange tur


Første aften med en 4 retters menu, fantastisk

Aftenhygge på Corfino torv med flot udsigt
 

Maden på hotellet fortjener næsten en beskrivelse for sig selv, 4 retter hver aften med diverse vine …... - derefter Kaffe med en lille en, jo så alle de KJ vi forbrændte om dagen, blev suppleret om aftenen.

Fredag

Lidt flade over den ”lette vandring” om torsdagen, vi besluttede derfor at bruge vores bil til at smutte udenom et stort område for så at gå en mindre tur end om torsdagen, planen var at nå til byen ”Campaiana” - det kan ikke betale sig, det skulle vi aldrig havde satset på. Vi kørte alt for meget rundt, bl.a. gennem en skov hvor vejen var så dårlig at man næsten ikke kan forestille sig det.

Nå men frem kom vi da efter et par timers kørsel …....


 

Opstigningen startede gennem en skov, dejlig med lidt skygge og herligt via havde et godt kort – det var der også brug for


Ja hvor er det nu vi skal hen?


På vej mod 1800 meter

Fredagen bragte os helt op i 1800 meters højde, her var den sidste sne endnu ikke forsvundet, en rigtig dejlig tur men fantastiske gode udsigter, billederne taler næsten for sig selv.





 

Så selvom vi havde haft en træls biltur, blev vi belønnet med gode udsigter og det at gå i sne!

Heroppe kunne man også godt mærke at det var begyndt at blive lidt koldt i vinden.

Bilturen hjem var en anden vej, så den var ganske nem og meget hurtigt var vi tilbage i Corfino.


Eftermiddagen på ”La Baita” – men Knudsens dram


Grundet skade fra den lette vandring om torsdagen måtte Benny udgå, men havde så tid til at se på arkitekturen i byen, men som det kan ses han han ganske glad for at se os igen

Lørdag

Turmanager Erik, havde på forhånd lovet at nu var det slut med de store opstigninger, nu skulle det bare være stille og roligt, tja …..

Vi gik fra hotellet først på formiddagen og benyttede en lidt anden sti op ved at holde til højre mod ”La Bandita” - kom igen gennem et fantastisk skovområde


Fantastiske skovstier


Vand ved kærlighedens kilde


Just møder muren
 

Ja Erik havde godt nok lovet at det ikke vil gå op, men lidt hårnålesving blev det dog til og en anelse for meget for Morten og Just.


 

Herefter delte vi os, Morten B, Erik og kurt ville tage nedturen nedover det meget stejle stykke som vi havde bøvlet med om torsdag. Det var bestemt også meget anstrengende og varende en del længere, bl.a. fordi Kurt tager sin tid om at komme ned. Vel nede ved ”Refugie Isera” som viste sig at være åben – ja her var Morten P, Knud, Benny og Just stadig bænket:


Ingen skal have oplyst hvor mange genstande Knud nåede


Herefter gik Knud, Just og Kurt den nemme tir ned af grusvej og asfalt tilbage med Corfino, 2*Morten og Erik vil prøve en anden vej og vi krydsede da hinanden et par gange på nedturen


Mod Corfino torv

Det var jo sidste aften, så efter endnu en fremragende middag måtte vi lige checke om torvet var der endnu, vi fik et par stærke – men havde ellers en rolig og hyggelig afslutning.


 

Søndag

Op, afregne med hotellet efter morgenmaden (220 Euro pr. person) så ud i bilen og benytte lidt at tiden søndag til at være ”normal” turist, dvs. et besøg i Lucca hvor vi spiste frokost og et ultra kort besøg i Pisa inden det var tid at afleverer bilen og finde flyveren hjem.

Konklusion

Alle er enige i at vi har haft en fantastisk tur, det har været en rigtig god oplevelse – men også eb tur hvor vi alle (7*50+) blev presset. Det tager vi bestemt ingen skade af, der måske et par stykker som vil overveje at komme i lidt bedre form inden næste episode i klubbens historie.

Turen kan VARMT anbefales

Vandrekort:

Carte dei Sentiere E Dei Rifugi 1:25000

Appennino Reggiano

Lunigiana – Garfagnana (område 15)

Udgivet af Edizioni Multigraphic, Firenze


 

Man kan købe kortet i butikkerne tæt på hotellet


 

Denne side er sidst redigeret: 15. august 2009 18:01