{"id":944,"date":"2020-04-22T06:03:48","date_gmt":"2020-04-22T05:03:48","guid":{"rendered":"http:\/\/vandreture.dk\/?page_id=944"},"modified":"2020-04-26T18:57:07","modified_gmt":"2020-04-26T17:57:07","slug":"pennine-way","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vandreture.dk\/?page_id=944","title":{"rendered":"Pennine Way"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Pennine Way<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Forfatter: Torben Munkholm<\/h4>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Pennine way er en Engelsk national “trail” som er p\u00e5\u00a0 430 km og g\u00e5r gennem smukke landskaber i England. Man kan finde mere information om ruten her<\/a>. P\u00e5 den Danske Wiki er der ogs\u00e5 yderligere detaljer her<\/a><\/p>

<\/p>

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Onsdag 29.maj
Pennine Way er en af de l\u00e6ngste og \u00e6ldste vandreruter i England. Opkaldt efter bjergryggen Penninerne,
der str\u00e6kker sig fra midt i Peak District, gennem North Yorkshire Dales og videre gennem
Northumberland National Park og helt ind i Skotland. I alt 429 km vandresti.
For uindviede i engelsk geografi ligger Peak District midt i mellem Manchester og Sheffield. Vi tog da ogs\u00e5 et fly til Manchester og derfra ca. en time med regionaltog mod \u00f8st til Edale, der var startpunktet for turen.
Vi overnattede p\u00e5 B&B i Ollerbrook Barn lidt uden for byen. Edale ligger i Hope Valley, en meget smuk dal med masser af gr\u00e6ssende f\u00e5r, gr\u00e6skl\u00e6dte bakker, gamle tr\u00e6er og en by med typiske, relativt sm\u00e5, nordengelske stenhuse med skifertag og romantiske sm\u00e5 haver. Pubben ligger lige over for skolen, der har et lille klokket\u00e5rn p\u00e5 taget. Vi fik en gang kedelig engelsk aftensmad, men \u00f8llet er godt, rigeligt og billigt. Billede nedenfor er fra et af de fantastiske huse i Edale
Og sikken stemning!<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Torsdag 30.maj
N\u00e6ste morgen var det af sted p\u00e5 stien, der ikke er specielt godt afm\u00e6rket, i hvert fald ikke alle steder, skulle det vise sig. Yorkshire er jo kendt for sine \u201dmoors\u201d, dem kom vi ogs\u00e5 forbi og igennem, men Penninerne er ogs\u00e5 bjergrygge op til mere end 800 meters h\u00f8jde. I starten gik vi i et meget afvekslende og smukt landskab, men snart begyndte terr\u00e6net at stige mere og mere, og skulle vi f\u00f8lge stien, m\u00e5tte vi over et plateau ca. 600 m.o.h. Skov, mose og marker blev afl\u00f8st af sten og klipper, og afm\u00e6rkningen af ruten skete nu ved varder, der stod med l\u00e6ngere og l\u00e6ngere afstand. Vi fulgte dem s\u00e5 godt vi kunne, men lagde ikke rigtig m\u00e6rke til at vejret havde skiftet. Fra solskin, moderat vind og varme til overskyet, bl\u00e6sende og begyndende regn og kulde. Og det blev v\u00e6rre jo l\u00e6ngere vi steg op. Da vi n\u00e5ede op p\u00e5 plateauet, gik vi ind i de lavth\u00e6ngende skyer og mistede orienteringen. Sigtbarheden var h\u00f8jst 25 m, det regnede kraftigt, det bl\u00e6ste meget, det var umuligt at skelne varder fra klipper, hvis man da overhovedet kunne se dem. Vi slog os\u00a0 ammen med 2 vandrere fra Californien, der ogs\u00e5 var p\u00e5 vildspor, men vi mistede hurtigt kontakten til dem, de forsvandt simpelthen i t\u00e5gen. Da en af os s\u00e5 ovenik\u00f8bet kom for langt bagud, var det ved at g\u00e5 rigtig galt. Vi kunne ikke se ham, s\u00e5 vi var n\u00f8dt til dele os, \u00e9n gik tilbage,og resten ventede \u2013 og fr\u00f8s. Og der gik lang tid. Men endelig kom de. Redningen blev \u00e9n af de lokale, der tilf\u00e6ldigvis kom forbi. Han viste os vejen til et sted, hvor det var muligt at stige ned fra plateauet, en gr\u00e6skl\u00e6dt skr\u00e5ning, som vi kunne g\u00e5 eller rutsje ned ad. Da vi var 100 m nede ad skr\u00e5ningen blev regn, t\u00e5ge og bl\u00e6st pludselig afl\u00f8st af solskin og behagelig varme. Et plateau, der ikke syner af s\u00e6rlig meget, kan alts\u00e5 godt give nogle ubehagelige overraskelser, som man helst vil v\u00e6re foruden. Vejrudsigter og r\u00e5d fra de lokale er v\u00e6rd at lytte til. Og det vidste vi jo godt. Vi gik i gang med madpakken med en helikopter snurrende omkring os. Vi var lige ved at tro at det gjaldt
os, men det viste sig at v\u00e6re en anden turist, der havde forstuvet en fod. Dagsturen viste sig at v\u00e6re for lang, vi skulle til Crowden og overnatte p\u00e5 Oldhouse i Longdendale Valley, s\u00e5 vi br\u00f8d af fra ruten, gik til den n\u00e6rmeste lille by og tog en taxi.
Aftensmaden fik vi p\u00e5 pubben i den n\u00e6rmeste lille by. Der er man altid sikker p\u00e5 d\u00e5rlig mad, god \u00f8l og venlige mennesker.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Fredag 31.maj
Den engelske breakfast er spiselig, det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendig n\u00e5r man skal vandre. Op og af sted mod
Standedge, der kun er et stednavn, der er ingen by, s\u00e5 vi m\u00e5tte forlade stien for at overnatte i Diggle, en lille by et par kilometer fra ruten. Dagsturen b\u00f8d p\u00e5 hedestr\u00e6kninger, gr\u00e6sbevoksede bakker, dog ingen i h\u00f8jde med den f\u00f8rste dags strabadser, st\u00f8rre og mindre b\u00e6kke, moser, bl.a. Marsden Moor, samt en del reservoirer af en anseelig st\u00f8rrelse. De var af \u00e6ldre dato, men forsynede stadig de store byer i omr\u00e5det, f\u00f8rst og fremmest Manchester, med drikkevand. Nogle ganske f\u00e5 gange krydsede vi asfalterede regionale veje, en enkelt gang en bro over en motorvej.<\/p>

Peak District har bevaret store omr\u00e5der ubeboet med henblik p\u00e5 bevarelse af den oprindelige natur og til fremme af rekreative form\u00e5l. Men der er mange spor af en tidlig industrialisering, der tog sin begyndelse i 1600-tallet. I de sm\u00e5 byer kan man finde m\u00f8ller der har produceret energi til produktionen af kl\u00e6de og i Diggle, hvor vi overnattede, er der bevaret en kanal, der blev brugt til transport af uld fra landomr\u00e5derne ind til spinderierne i Manchester. I Diggle forsvinder kanalen ind i bakkerne, og dukker f\u00f8rst op igen p\u00e5 den anden side efter 6-7 kilometer i m\u00f8rket.
Vi overnattede p\u00e5 B&B Diglea i Diggle, det var lidt lurvet og beskidt. Aftensmaden indtog vi p\u00e5 pubben lige i n\u00e6rheden. Der var nye ejere, der godt kunne sk\u00e6nke et glas \u00f8l, men mad havde de ikke meget forstand p\u00e5. De andre pubber vi bes\u00f8gte kunne dog servere d\u00e5rlig mad med en vis professionalisme.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

L\u00f8rdag 1.juni
Den sidste vandredag g\u00e5r til Hebden Bridge, en lidt st\u00f8rre by ca. 25 km vandring fra Standedge.
Landskabet flader nu ud, Vi g\u00e5r over store flade hedeomr\u00e5der , moser med udlagte tr\u00e6broer til vandrerne, reservoirer, enkelte plateauer. Efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmer os byen, bliver det flade landskab afl\u00f8st af marker adskilt af stendiger, spredte g\u00e5rde, sm\u00e5 landsbyer, mere trafik og mennesker. Vi er p\u00e5 vej ud af Peak District.
Hebden Bridge viser at v\u00e6re en hyggelig lidt st\u00f8rre by, der ligger og klemmer sig ind i bakkerne ved en lille flod. Der er en livlig hovedgade og flere spisesteder og pubber. Det virker som om byen er mere velst\u00e5ende og turistpr\u00e6get end andre vi er kommet igennem. Det er sandsynligvis fordi storbyen reelt ikke er ret langt v\u00e6k. Togturen fra Hebden Bridge til Manchester tager under 1 time.
Angeldale Guest House, som vi bor p\u00e5, er en gammel villa inde midt i byen. Her er rent og p\u00e6nt med lyse v\u00e6relser og en f\u00e6lles opholdsstue og v\u00e6rterne er venlige og vil gerne snakke. En dejlig afslutning p\u00e5 vandringen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

S\u00f8ndag 2.juni
Vi har tid til overs, s\u00e5 vi beslutter at bes\u00f8ge Haworth, der ligger ca. 20 km fra Hebden Bridge. Her ligger Br\u00f6nte Parsonage Museum. Museet er oprettet til minde om de verdensber\u00f8mte Br\u00f6nte s\u00f8stre, der boede i pr\u00e6steg\u00e5rden med deres far i f\u00f8rste halvdel af 19.\u00e5rh. Moderen d\u00f8de tidligt, s\u00e5 kom en moster ind i huset, hun d\u00f8de ogs\u00e5, og, alle 6 b\u00f8rn d\u00f8de i en tidlig alder s\u00e5 det endte med at faderen sad alene tilbage. Mest kendt er de tre s\u00f8stre Emily, Charlotte og Anne. Mest kendt er nok \u201dWuthering Heights\u201d (Emily) og \u201dJane Eyre\u201d(Charlotte). Museet giver et fremragende indblik i livet p\u00e5 pr\u00e6steg\u00e5rden i 1800-tallet. B\u00f8gerne beskrivelser af den vilde natur med moser og \u00f8de bakker i kulde og m\u00f8rke, kan man meget nemt forestille sig n\u00e5r man lige har vandret igennem det samme landskab.
Efter museet gik vi op ad bakken for at se kirken, eller rettere de 2 kirker. En nyere og en gammel kirke, der l\u00e5 i ruiner. Kirkeg\u00e5rden var delt i 2, en gammel afdeling inden for steng\u00e6rdet, og en ny, anlagt p\u00e5 marken ved siden af. Der var mange grave, og helt tilf\u00e6ldigt st\u00f8der vi p\u00e5 endnu en forfatter. Her ligger Sylvia Plath Hughes, der skrev \u201dThe Bell Jar\u201d (Glasklokken). Hun begik selvmord i 1963. P\u00e5 gravstenen st\u00e5r \u201dEven Amidst Fierce Flames The Golden Lotus can be Planted\u201d.
Tilbage i Hebden Bridge melder sulten sig, og bel\u00e6rt af erfaringen med nordengelsk madkultur griber vi straks chancen, da vi ser et pizzeria i en af gaderne. Selvf\u00f8lgelig skal der \u00f8l til, men det bliver italiensk denne gang. Vi slutter af med at se Champions League finalen p\u00e5 et musiksted, der i dagens anledning var indrettet til TV-biograf.<\/p>


Mandag 3.juni
N\u00e6ste morgen er det tilbage til Manchester med toget. Vier n\u00f8dt til at overnatte i byen p\u00e5 et hotel med v\u00e6relser af en st\u00f8rrelse, s\u00e5 man n\u00e6rmest skal skrue sig ned i sengen. Men det g\u00e5r da. N\u00e6ste dag op og af\u00a0sted til lufthavnen.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pennine Way Forfatter: Torben Munkholm Pennine way er en Engelsk national “trail” som er p\u00e5\u00a0 430 km og g\u00e5r gennem smukke landskaber i England. Man kan finde mere information om ruten her. P\u00e5 den Danske Wiki er der ogs\u00e5 yderligere detaljer her Onsdag 29.majPennine Way er en af de l\u00e6ngste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-944","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t