Samlet havde jeg 42 overnatninger. Grundet Corona turde jeg ikke overnatte i køjesenge på Alburgues – noget som jeg normalt foretrækker. Så turen blev købt som en pakke hos spainismore.dk
Det fungerede udmærket, men der er en stor forskel på at overnatte på hoteller og at overnatte på Alburgues, men man kan da leve med at have sit eget badeværelse.
Saint-Jean-Pied-de-Port til Burgos
Gik denne rute i 2016, fantastisk at gå op over Pyrenæerne, ind i Spanien – gennem Rioja og til Burgos. Et fantastisk stræk hvor man oplever både vild og dresseret natur, jeg tror alle der er gået op gennem Pyrenæerne husker det, som at vandre i et postkort. Man kalder også denne del for den fysiske del, for her får man afprøvet sig fysik.
En hviledag i Burgus – var turist
Burgos til Leon
Det der typisk kaldes Mesetaen, det havde jeg glædet mig til og havde den opfattelse at det bare var fladt som en pandekage, det er det bestemt ikke – det er et fantastisk område, men byer og med korn og majs marker så langt øjet rækker. Det må så afgjort være det Spanske spisekammer for de produkter. Man kalder denne del for den mentale del, de lange stræk over Mesetaen kan være ensformige og kalder på eftertanke.
En hviledag i Leon – var turist
Leon til Santiago
Der har jeg gået i 2014 og i 2018, men det er stadig et utrolig flot og varieret naturområde og med mange specielle steder som man altid vil huske, fx. jernkorset hvor man lægger en sten. O’Celebre er helt unik, det var også her jeg oplevede den bedste messe af alle dem jeg har gået til. Galicien er unik og fantastisk. Man kalder også denne del for den spirituelle, måske er der på denne del man finder svarene på noget at det man har gået og funderet over – det gjorde jeg. Mange har følelserne lidt uden på tøjet efter at have gået så langt, nogle lider slemt af vabler eller andet bøvl. Jeg er så heldig at det med vabler, det er ikke noget der fanger mig
Santiago til Finisterre
Det var min første gang på denne strækning, jeg er imponeret over det fantastiske naturområde der er ud mod “verdens ende”. Mødte mange som gik den anden vej, og det viser sig at der er flere der går Santiago-Muxia-Finisterre- Santiago. Det lyder også som noget helt fantastisk, der er ikke mange pilgrimme på denne strækning og ingen cyklister.
————————————————————————————————————————————————————-
Vejret
Jeg har været vanvittig heldig med vejret, har kun haft poncho frem to gange og kun blevet våd en gang, Hvor heldig kan man være, specielt Galicien er berømt for regn, jo der er en grund til at alt er grønt hernede. Men man skal forvente regn ind imellem, på min første tur oplevede jeg sne i starten af juni ….
Kan man finde vej?
Ja det er ikke noget problem, man følger blot de gule pile (stort set) og så kommer man frem, men der findes glimrende kort og APP’s der kan hjælpe, men man kan naturligvis vælge at gå lidt forkert, det “valgte” jeg et par gange
– så ja det er fint at gå i egne tanker, men …..
Fik jeg så det ud af det som jeg ville?
Ja,, det vil jeg mene – det var helt bevidst at starte denne tur så hurtig som mulig efter jeg stoppede med at arbejde. Man har utrolig megen tid for sig selv på sådan en tur – det er sundt og har man ikke prøvet det så bør man prøve det. Det lidt specielle ved denne tur er at jeg har boet på hoteller og pensionater, mine øvrige ture har været på alburges. Så det har været meget anderledes end tidligere – men det valgte jeg i foråret 2021 pga. corona usikkerhederne. Kapaciteten på alburges er da også stærkt reduceret og flere er gået nedenom og hjem desværre.
Hvad husker man fra sådan en tur?
Man husker den fantastiske natur og dem som man har mødtes med. Nogle går sammen med andre fra ende til anden, andre går alene om dagen og er så sociale om aftenen. Jeg er både og, men det at man bor på hoteller/pensionater giver noget andet, og dermed også fravalg af noget. Når man så har et par ekstra dage et par steder, ja så møder man nye mennesker igen – det vil nogle finde forfærdeligt, andre at der er helt ok. De fleste går to og to, måske ikke hele tiden men ofte. Jeg er stadig af den opfattelse at en Caminotur er noget man gør for sig selv, men så er det fint at møde andre undervejs naturligvis. Ulempen er at man ikke har nogen at dele det med når man kommer hjem, men så er det jo godt at have en dagbog. Men det man har fået og funderet over, det husker man naturligvis.
Skal jeg så gå den franske igen?
Nej det skal jeg ikke, nu har jeg gået det hele og flere strækninger 2-3 gange. Men det er ikke det samme som at sige: Ikke flere Caminoer – der er stadig en række spændende muligheder. Men vi har også gode vandremuligheder i Jylland og øer.
