Samsø
Samsø
Det Danske Vandreakademi
Busafgang fra Århus med rute 102 til Hou, derefter med færgen til Sælvig og bus til Nordby. Man kan købe billet helt fra Århus til Nordby.Det var planlagt at vi skulle overnatte på nogle natur campingpladser, dvs. nogle græsmarker på fx. nedlagte landbrug.Vi overnattede fredag aften hos “Lars Johansen, Sønderbysgyde 8 i Nordby” – vi slæbte alt udstyret op på det tilbudte halmloft, pris 12 Kr. for en overnatning !Vi kunne heldigvis lige nå at købe et par af de lokale øl inden butikken lukkede.
Selv efter den lange tur til Nordby, kunne vi dog slæbe os helt til Issehoved som er Samsøs nordspids. Det blev alligevel en tur på næsten 10 Km. Det er en smukt område, som man vist bør se når man nu alligevel er på Samsø.Det blev en anelse regn, så vi blev nød til at søge ly for at få tømt de sidste par flasker øl.
Lørdagen startede fint, vi fulgte stort set de asfalterede veje sydpå til MårupVig, Stavns, Alstrup, Østerby og Onsbjerg. Det er nu ikke smart bare sådan at gå på asfalt – men der er ikke de store muligheder på øen. Det bør de vist lave om, men man skulle tro at det mest fra for folk på cykel. Dem er der i øvrigt nogle stykker af. Da vejret var fint, blev der tid for badning. Dvs. der var slet ikke den samme aroma som vi normalt ser på en vandretur. Jeg har ikke helt forstået hvad al den hygiejne skal til for, men ….
I Onsbjerg overnattede vi hos Holger Bertelsen, Kirkevej 14. Pris 15 Kr. Men så var der også en stor dejlig græsplæne, med bord/bænk sæt, bruser, fællesrum og gasblus. Det kan varmt anbefales at overnatte der. Holger’s telefonnummer er 8659 1042. Prøv det !
Det blev ikke den helt store tur om lørdagen, men omkring 20 Km løber det jo nok op i.
Om søndagen traskede vi sydpå til Tanderup og Vesterløkken og langs stranden tilbage til Sælvig, ca. 10 Km blev det til, inden vi sejlede tilbage til fastlandet.
Som det fremgår var det ikke de store udfordringer i denne tur, men som altid underholdende og dejligt.