Bolzano – Leifes

Bolzano - Leifes

Kurt Sejr Hansen

Område indeholder uanede muligheder for vandring, uanset om man er nybegynder eller en af de trænede, her kan man møde pensionisten med stok og den trænede klatre med hjelm, karabinhager og reb om livet.

Vi boede 10 dage på Camping Steiner lidt syd for Bolzano, en ganske udmærket plads uanset om man lejer en hytte eller om man har telt eller campingvogn med. Priserne er oven i købet rimelige og så er der udmærkede spisemuligheder – nå det er jo vandring det handler om. Vi have tre ture denne sommer i Norditalien.

Som altid er Kompass kortene et must

Kortet er i “1:50.000” og man kan købe mere detaljerede kort, men det er nu ikke nødvendig efter vores opfattelse

Kompass vandrekort er altid gode

Leifes

Fra Leifes bymidte går man op af Weissensteinstrase til man på højre side møder et skilt med ”Sti nummer 1” –stien går langt og man kan kommet over i 1800 meters højde hvis man har de behov. Leifes ligger i 280 meters højde, så man kan rigtig få højdemeter i benene hvis man vil det. Vi gik kun til noget der kaldes ”Halbweg” – samlet dog også 720 højdemeter, ganske meget synes vi og ja – man skal jo også tilbage. Efter den første opstigning kan man dreje fra det en lille kirke eller måske nærmere et tårn. Her har man en fantastisk udsigt over den dal hvor Leifes ligger i. Turen er en pilgrimsrute og der en lang række helgen steder undervejs, flere med levende lys (hvem mon tænder stearinlys der hver dag …….). En del af turen består af en betonvej og der kommer ind imellem en bil. Det er også flere steder meget stejlt, så vælg en dag hvor det ikke er alt for varmt. Vi kæmpede os bravt op af stien og glædede os til ”Halbweg” for her skulle efter sigende (campingpladsens brochure) være et spisested hvor man kan smage lokale specialiteter. Vi blev noget skuffet da vi opdagede at det der var tilbage var et lukket sted uden betjening og man kunne se det havde været lukket i en længere periode. Nå vi delte en tør bolle og ½ liter vand inden vi traskede ned igen. Det meste af turen går gennem skovområde og skygge, men der er alligevel lidt af en omgang – samlet længde godt 13 km.

Billeder fra turen, klik på billede for at få det i større format:

Næsten alle stier er godt opmærket

Karerpass

Efter ”skovturen” ved Leifes trængte vi til lidt frisk luft – til at komme op i højderne, så på anbefaling at turistinformationen i Leifes besluttede vi os for at tage turen til Karerpass. Generelt er der i Bolzano en lang række skilifte som benyttes flittigt i sommerperioden af vandrefolket og de som bare gerne vil op og nyde udsigten. Turen til Karepasse er ret lang, men benyt SS241 det er den nemmeste hovedvej derop – men turen tager nemt 1 time i bil. Der er også mulighed for at tage en bus, er dig ikke undersøgt nærmere. I Karepass er der flere hejse, vi brugt Paoline hejsen som bragte os fra 16xx meter til 21xx meter. Efter hejsen kan man gå af sti nummer 539 til ”Mon to a Christomanos” et vartegn som er symboliseret med en ørn – tydeligvis et mindested over en bestemt person, men hvad formåede vi desværre ikke at finde ud af. Det er vigtig at man har et ordentlig kort og som vanligt er Kompass kort (se ovenfor) jo glimragende, men man skal også huske at se på dem ……. Efter 539 stien valgt vi sti nummer 549 mod ”Rosengarten hutte” – dvs. rundt om bjerget ”Rotvand” – man går i godt 2200 meters højde på kanten af bjerget, en fantastisk tur som ind imellem kan være ganske udfordrende. Vi var heldige og kom på en dag hvor vejret er flot og varmt. Her møder man virkelig mange forskellige mennesker og det er tydeligt at se at stedet benyttes af trænede vandre og sikkert noget af dem som benytter de europæiske vandreveje. Efter at have gået lidt gik vi tilbage til ”Mon to a Christomanos”  og fortsatte om mod ”Rotvandhutte” – vi havde alligevel ikke mod på at kravle op af bjerget og ned på den anden side, problemet er ikke at komme op det er langt mere udfordrende at gå ned. Ved Rotvandhutte er der mulighed for at få en frokost og en varm Gullaschsuppe og et stort glas iskold øl er jo altid dejligt. Derefter tilbage til hejsen og hjem igen. En fantastisk tur – her kun man bruge flere dage, gå fra hytte til hytte (som flere tydeligvis gør) – det kunne være en hel vandreferie!. Karerpass er også en by med hotel – så om ikke andet kunne man gå derfra og så benytte de utallige vandreruter der er i området, her oplever man virkelig Dolomitterne – det er et fantastisk område som man aldrig bliver træt af, selv på varme sommerdage er det dejlig svalt i 2200 meters højde – og man kan jo sagtens få varmen når man vandre.

Netop fra hytte til hytte kunne være en oplevelse, her kan man overnatte i Refugier undervejs, vi mødte en stor flok spejdere som tydeligvis overnattede og var på en flerdages tur, vil lige have undersøgt om det er noget der kan arrangeres hjemmefra :-).

Fantastiske formationer
Som det ses er der også udfordringer undervejs

Geoparc

Geoparc er egentlig et geologisk område som gennem årtusinder har ændret sig betydeligt. Siden istiden for 280 millioner år siden er området blevet dannet bl.a. på grund af vulkansk aktivitet. Fra Bolzano eller Leifes tager man hovedvej SS12 til Auen, derfra op af bjerget mod Aldein. Turen i bil er i sig selv en oplevelse. Ved Alduin drejer man så fra ved en meget smal vej mod ”Geoparc  Bletterbach” . Her er et geologisk museum – men hvad mere interessant er at der også er en dyb kløft. Ved museet er der udmærkede beskrivelser og turen ned , rundt i kløften og op igen er kun på 4.6 kilometer – men det er en rigtig flot tur og nu også en tur der giver sved på panden. Turen kan sagtens forlænges idet der er en række andre ture i området som er spændende og interessante – så at lave en heldagstur i området vil være nemt.

En flot flot kløft som er spændende at se og opleve.

Geoparc er et besøg værd

Italien er jo mange områder et fantastisk land med mange kontraster, på visse områder er der utrolig meget styr på tingene og på andre områder flyder det – generelt er Italien bedst – efter vores opfattelse – i de nordlige regioner. Bolzano området bærer tydelig præg af relationen til det Tyske, historien er ganske dramatisk – men helt tydeligt er det at man kan begå sig på tysk, at skilte både er på de to sprog og at det kan være svært at se forskel på Tyrol uanset om det er Østrig eller Norditalien.

En tur hertil med vandresko kan VARMT anbefales, vi var der bl.a. i 2011 hvor denne beskrivelse er fra