Store Vildmose

Store Vildmose

Det Danske Vandreakademi

Januar 2007 var en af de bedste og mildeste måneder i mands minde, bortset fra regnen var januar en mild og skøn måned. Vi havde valgt netop den dag hvor solen skinnede mest muligt til “klubbens” januartur. Ikke så tosset hvis jeg selv må sige det.

Vi startede lørdag midt på formiddagen ved “Naturskolen Store Vildmose, Centralgårdsvej 277 9440 Aabybro” – stedet er åbenbart også en efterskole. Da det havde regnet en del – ja faktisk været et par oversvømmelser – var vi forberedt på vand jo var en mulighed. At det så også var i en mose vi skulle gå tja ….
Store Vildmose er opdelt i underområder som er opdelt i læbælter, så selvom det var en januardag var det alligevel lidt blæsende – men det er faktisk jo også i nærheden af havet.
Store Vildmose er udnævnt til Habitat område og er jo derfor specielt bevaringsværdigt, tja det var nu en anelse ens at se på, men havde vi haft en naturvejleder med havde vi sikkert fået en del mere ud af turen. Skov og Naturstyrelsen er som vanlig en god kilde hvas man skal ud og gå, kort over Store Vildmose kan findes via dette link 
her. Generelt er der en del habitatområder som vi skal se nærmere på ved en anden lejlighed, på styrelsens hjemmeside kan de findes her. Under alle omstændigheder en OK tur – men vent til en dag med mere varme, men ikke sent. Mon ikke det er myggens hyggested på bestemte årstider.

Et par yderligere stikveje og turen kom op på ca. 13 km.

Mange af stierne var godt våde, så helt undgå at få støvlerne af kunne vi naturligvis ikke – en ganske kold oplevelse en sådan januardag

Frokost i det “grønne”. Benny, Morten og Morten

Så bare rigtig god tur en sådan januar dag i det nordjyske 🙂

Absolut et fint vejr i betragtning af årstiden