Jotunheimen

Jotunheimen

Ralf Schultz

Afrejsen Lørdag

Vi kom ud af døren ca. ved 7 tiden om morgnen, og efter lidt køren forkert kom vi til færgen. Det meste af turen forløb uden problemer, lige bortset fra i Oslo, hvor co. driveren var faldet i søvn, og vejen splittede sig i to. Men efter at have crused lidt rundt, i nogle Osloianske villakartere fandt vi den rigtige vej igen. Kort tid efter kom vi til et ønskebrønd-lignende aggregat, hvor man skulle indkaste, eller nærmest kaste 12 kroner i, for at få lov til at køre videre. Resten af turen forløb uden komplikationer, men der er godt nok laaangt til Gjendesheim…
Vi var fremme ved 20:00 tiden, og netop som vi havde fået parkeret bilen, begyndte det at regne.
Efter en halv times gåtur, fandt vi et sted hvor vi kunne slå teltet op. Det regnede stadigt, ja faktisk var regnen taget til, og vi måtte begge sanne at ingen byge er for lille til et par regnbukser. Men vi fik slået teltet op, og efter et meget kort “møde”, blev vi enige om at konvertere morgendagens frokost til aftensmad, da ingen af os havde lyst til, at sidde i tusmørke og regnvejr, og lave mad.

Gjendesheim – Glitterheim Søndag

Vi vågnede ved 7 tiden, hungrende efter noget rart natur, og en god spadseretur, så vi kom hurtigt ud af fjernende. Det var også stoppet med at regne, til gengæld havde en stor grum sky lagt sig tungt over det fjeld, hvor vi havde slået vores telt op, så man kunne kun se omkring 20 meter frem.

Vi fik lavet noget morgenmad, og pakket vores ting sammen, og i mellemtiden var tågen blevet afløst af den labreste udsigt over Gjendesøen. Vi begyndte at gå ved 10 tiden, og fandt hurtigt ud af at det ikke bare er ligetil at slæbe af sted men 32 kilo på ryggen, men af sted kom vi da.
Tidsplanen holdt dog ikke helt, så vi var først fremme ved frokost stedet, som var Tjørnholmåa ved 15 tiden. Efter frokosten fortsatte turen, og det gode vejr, blev afløst af noget knapt så godt vejr med regn og blæst.
Vi kom igennem passet ved Hestelæggerhø ved ca. 19 tiden, hvor der ventede en flot udsigt over Veodalen og Glittertind. Vejret var gradvist ved at blive dårligere, så ved 20 tiden fandt vi et sted og slå teltet op, ca. 3 km. fra Glitterheim vi nåede da også kun lige at blive færdige, før det begyndte at regne rigtigt, så madlavningen foregik i regnvejr

Glitterheim – Spitterstulen (Skautflya) Mandag

Det havde regnet hele natten, og morgnen var ingen undtagelse, så det var en smule svært at komme ud af posen, men op kom vi da. Pakningen tog noget længere end sædvanligt, da den skulle foregå inde i teltet, men til sidst fik vi da pakket det hele sammen, og ved 12 tiden var vi nede ved hytten.

Vi havde droppet de oprindelige planer, om at gå op over Glittertinden, så dagens tur var kun estimeret til at vare 5 timer. Dette skulle dog vise sig ikke helt at holde, først klokken 17 spiste vi frokost i passet ved Veslegulpen. Det havde småregnet hele dagen, og for at gøre det helt perfekt, skulle det vise sig at de to metalbøjler, til at stille gryden på, på min MSR brænder, var blevet væk. Vi fik dog lavet en opstabling med nogle sten som virkede, så vi kunne få kogt noget suppe.
Efter frokosten fortsatte turen ned over Skautflya, vi kunne se på uret at tidsplanen endnu en gang ville løbe ud i sandet, så ved 20 tiden begyndte vi at kigge os om efter et sted og slå teltet op. Vejret var ganske godt, så teltslagning og madlavning foregik i tørvejr, dog begyndte det at regne da vi var kommet i posen. Vi brugte aftenen til at lave et review af turen som den var gået indtil nu, og ud fra dette ændrede vi ruten ganske radikalt, dette skulle nu vise sig ikke at være den sidste gang vi blev nød til at gøre det.

Skautflya – Spitterstulen Tirsdag

I dag stod vi op klokken 7:30, og vejret var faktisk sådan at det tillod, tørring af soveposer, og andet grej. Under det obligatoriske morgen toiletbesøg, var vi vidner til et stenskred, heldigvis på betryggende afstand, men det giver dog stadig stof til eftertanke. Vi havde besluttet kun at gå til Spitterstulen i dag, og holde en halv fridag, vi startede nedstigningen til Spitterstulen, omkring middagstid. Her mødte vi en nordmand, som fremviste vandring i “norsk tempo”, ikke så mange dikkedarer bare derudaf i let løb!
Ved Spitterstulen bookede vi os ind på Campingpladsen, som lå i nærheden af hytten, godt nok var det lidt snyd, men da ingen af os havde været i bad de sidste 3 dage, og vi manglede stumper til kogegrejet, og vejret havde været elendigt, blev vi ret hurtigt enige om at det var en god ide.
Der var i mellemtiden også sket det, at solen var kommet frem, så vi kunne få gennemtørret diverse fugtige ting, og ikke mindst ligge og skalle af under højfjelds solen..

Om aftenen gik vi en lille tur, op af en nærliggende fjeldside, men solnedgang var der desværre ikke noget af da vi lå for foden af en nordvendt fjeldside.

Spitterstulen – Galdhøpiggen – Spitterstulen Onsdag

Dagens program stod på en bestigning af Galdhøpiggen, vejret var fint da vi startede, men dette ændrede sig ret hurtigt da vi kom over de 1500 meter, hvor det var tåget, og det var det resten af vejen til toppen.
Vi mødte en del forskellige mennesker på vej op, bl.a. to danskere som gjorde turen til toppen i gummisko og joggingsæt. Ganske beundringsværdigt, når man tænker på de sne mængder man skal passere på vej til toppen.
Det var jo også dagen for solformørkelsen, som vi da også nåede at se lidt af gennem skyerne, faktisk var det lidt en fordel at det var tåget, da ingen af os havde solformørkelsessolbriller med.
Da vi nåede toppen kunne vi konstatere at det er koldt på toppen, faktisk så koldt at det begyndte at sne, ja man kom jo helt i vinterstemning, af at se på alle de mennesker der gik rundt i vintertøj, og sneen der dalede stille ned. Men vi fik da spist vores medbragte mad, og et par kopper boullion til 20 nok. stykket blev det da også til. Efter en halv times tid på toppen besluttede vi at vende næsen nedad, sneen og vinden var taget til og det var så småt begyndt af minde om en lille snestorm, men skyerne var lettet lidt, og vi fik lige mulighed for at sidde og stene lidt over Svellnosbreen.

Om aftenen var der lysbilleder i restauranten, her fik jeg lokket Jesper med over, så kunne vi vel få noget af det at se som vi ikke havde kunnet se pga. tågen. Under showet blev der reklameret for en guidet brætur over Svellnosbreen, og op til Galdhøpiggen. Jeg hoppede med på den med det samme, Jesper udviste ikke helt den samme interesse som undertegnede, så vi besluttede at splitte op, så jeg tog på brætur, og Jesper tog på toptur på en nærliggende top.

Galdhøpiggen via Svellnosbreen Torsdag

Klokken 09:00 var der afgang mod Svellnosbreen vejret var fantastisk, ja det var faktisk næsten så godt, at det opvejede det hul, jeg fik revet i min jakke, mindre end 5 minutter efter afgang…

For mit vedkommende var det første gang, jeg skulle ud og gå på en isbræ, så det var med en lille smule sommerfugle i maven i starten. Men jeg og resten af holdet kom dahelskindet over bræen, og efter en lille frokostpause i solen, tog vi den sidste bid, op mod toppen. Da jeg nåede toppen kunne jeg konstatere at der er markant forskel på, at være det i tåge, og i høj solskin, det sidste er klart at foretrække.
Efter en halv times tid på toppen, var det tid til at bevæge od nedad. Turen ned foregik via den normale rute, dog med et lille afbræk, idet vores guide kendte til en “lille” kælkebakke, som jo selvfølgeligt skulle afprøves. Kælkebakken var en sne belagt skrænt med et fald på ca. 200m. og en hældning på omtrent 70%…… Den virkede…!

Spitterstulen – Leivassbru Fredag d. 13/8

På trods af den lidet uheldige dato, var vejret faktisk fint da vi stod op, vejrmeldingen lovede godt nok regn, men vi fik da pakket og kom ud af røret inden da. Dagens tur gik op gennem Visdalen til Leivassbru, en meget flot tur, hvor vi passerede mange karakteristiske toppe, og bræer. Vores rygsække var også blevet en hel del lettere, så det gik faktisk ganske udmærket, vi overvejede endda, på et tidspunkt at lægge ruten om så vi kom gennem Uradalen, men droppede hurtigt den ide igen.

Vi var fremme ved 19:00 tiden, og lige som vi havde fået slået teltet op, begyndte det at pisse ned, så madlavningen foregik derfor i regnvejr, det var også begyndt at blæse. Maden denne dag må nok kåres, som turens, absolut mest mislykkedes, idet risene ikke fik nok, og maden blev kold før man kunne nå og spise den. Så oven på den afvasker, gik vi os en tur op til hytten, hvor vi begge fik en fadøl, til den nette sum af 45 nok.!

Leivassbru – Gjendebu Lørdag

Endnu en gang stod vi på til tørvejr, men for at det hele ikke skulle være rosenrødt stormede det, så vi havde god mulighed for at få tørret diverse ting og sager.

Jeg fik også formet nogle nye metalbøjler til min brænder, ud af noget ståltråd, fra et gammelt hegn jeg fandt, så vi kunne lave mad uden at skulle til at lave en opstabling af teltpløkker eller sten.
Turen som oprindeligt skulle gå til Olavsbu, startede lidt trægt, idet vi havde en hel del tøj pauser, og Jesper havde problemer med det ene ben, men efter halvanden times vandring, kom der fart over feltet. Vi gik og snakkede lidt om at lave om på ruten, så vi kom til Gjendebu i stedet for Olavsbu, idet vejret ikke havde været det bedste, de sidste par dage. Og i Gjendebu havde vi muligheden for at tage båden, hvid det blev ved med at være noget lort. Så vi gjorde hurtigt tanke til handling, og lagde ruten om mod Gjendebu.
På trods af den kraftige modvind, holdt vi det høje tempo, og spiste vores frokost for enden af Långvattnet klokken 15:00. En times tid efter frokosten, kom vi forbi Hellefossen, et vandfald med et fald på ca. 50m, ganske nydeligt..
Længere nede i dalen, måtte vi konstatere at stien var blokeret af køer, nej ikke bilkøer eller betalingskøer ved skranken på posthuset, men kanske almindelige køre, de tog sig dog ikke nævneværdigt af vores tilstedeværelse, ja faktisk var vi ikke sikre på at de rent faktisk så at vi trampede forbi.

Vi var fremme ved Gjendebu ca. klokken 19:00, hvilket betød at vi havde gjort dagens tur, på kun et halv time mere end den var angivet til på kortet.

Svardalsoksla Søndag

Dagen i dag var udnævnt til halv hviledag, men for ikke at vi skulle falde helt i staver, skulle vi lige ud og spadsere en lille tur. Vi havde besluttet at forsøge, om ikke vi kunne komme til at nyde udsigten, fra toppen af Svardalsoksla 1625 m.o.h.
Vi startede ud ved 11:00 tiden, efter at have vasket tøj, og ordnet andre praktiske gøremål. Det var en ganske pæn tur, hvor vi skulle passere en meget tvivlsom hængebro, men på trods af at det ikke så sådan ud, holdt den faktisk. Vi nåede desværre ikke toppen, da tærrænet var en hel del stejlere, end vi lige syntes vi havde lyst til, at klatre op af uden sikring. Men vi nåede knapt 100 m fra toppen, hvor vi fandt et lille klippefremspring, hvor vi spiste vores medbragte mad.Da vi kom hjem var det tid til seriøs afslapning, som for mit vedkommende foregik på græsset foran teltet, med en sovepose hen over mig, det var nemlig ikke specielt varmt

Gjendebu – Memurubu Mandag

I dag skulle vi videre til Memurubu, vi havde allerede fået pakket, og var klar til at gå klokken 09:45. Det første stykke var fladt, og ikke specielt ophidsende. På vejen mødte vi en fugl, spørg ikke hvilken, som følte sig stærkt forfulgt af os, men i stedet for at forsvinde væk fra stien og ind i skoven, blev den ved med at løbe foran os, vi var begge enige om, at den nok ikke havde meget mere intelligens end en pakke fintvalsede havregryn..
Men dagen skulle dog ikke være lutter spadseretur i skoven langs Gjendesøen, vi skulle også lige over Bukkelægeret. Dette er ikke bage noget men lige gør, når man har en rygsæk med 25 kg. grej på ryggen, nogle steder går det så meget opad, at der er sat kæder ind i fjeldvægen til at trække sig op i. Men op kom vi da, og på toppen mødte vi et hold, som var på tur med DNT, de var alle meget imponeret over vores bedrift, og nogle skulle også lige hen og løfte på vores rygsække, for lige at mærke om de nu var så tunge som vi sagde.

Efter stigningen kom et fladt stykke, med en masse små søer, og en flot udsigt til de fleste af siderne. Vi fandt en hyggelig sø, med udsigt til Knutsholet, hvor vi spiste vores frokost, der var faktisk så flot at vi besluttede at forlænge frokosten, for at nyde udsigten lidt længere.
Efter frokosten skulle vi til at gå nedad mod Memurubu, troede vi da, men ak! vi skulle først op og ned ad bakke 3 gange, før den egentlige nedstigning startede, denne var heldigvis ikke så slem som vi havde ventet.
Da vi kom ned til hytten, tjekkede vi ind, og blev anvist et område, hvor vi kunne slå vores telt op, dette område mindede mest af alt om en losseplads, men vi fandt da et hyggeligt hjørne. En ting vi havde manglet på hele turen var en ordentlig stol hvor man kunne sidde og nyde aftenen, så jeg udnyttede områdets beskaffenhed, til at lave en sofa, af 2 paller og nogle brædder.

Surtningssua Tirsdag

I dag stod der toptur på programmet, og toppen hed Surtningssua, på 2368 m.o.h. Vi startede ved 10:00 tiden, turen var sat til 5 timer op, og 3 timer ned. Det var en lang og sej tur til toppen, og 3 gange troede vi at det var den vi kunne se, men hver gang var det bare et højdedrag, til sidst nåede vi dog helt derop, og udsigten var bedårende.

Efter ca. 20 minutter på toppen, kom der et hold DNT turister derop også, så vi fik en lille sludder om løst og fast bl.a. Himmelbjerget, som de fleste nordmænd godt kan lide at lave lidt sjov med. Vi måtte også tage hatten af, da den sidste fra DNT-holdet, kom helt til tops, dette skete først ca. 10 minutter efter de første, men med til historien høre også at fortælle, at han var 71 år gammel!
På vejen ned valgte vi den lave rute, denne så lidt lettere ud, end den tur vi var gået derop, og timeantallet var det samme. På vejen kom vi forbi en lille foss, hvor vandet, stammende fra en nærliggende bræ, havde gravet sig 4-5 meter ind i fjeldet, ganske imponerende!, og det hjælper også lidt på forståelsen for, hvorfor man ikke skal drikke bræ-vand.
På trods af at vi til tider nærmest løb ned gennem dalen, lykkedes det os ikke at gøre turen på de angivende 3 timer, da vi satte 45 minutter til, i forhold til kortet.

Memurubu – Gjendesheim Onsdag

Dette er vores sidste vandredag, og turen hedder Besseggen, som jo nok er Jotunheimens mest berømte tur, og for at gøre det helt perfekt, havde solen valgt at spendere lidt stråler på os. For ikke at skulle slæbe på alt for meget, sendte vi vores bagage med båden til Gjendesheim, da vi gerne ville være sikre på at vores bagage rent faktisk kom med, ventede vi nede ved båden og så at det blev slæbt ombord, men dette bevirkede også at vi kom til at gå sammen, med alle dem der var ankommet med den samme båd, som vi sendte vores bagage af sted med.
Så nu var det, at vi lige måtte op på den helt store rem, for 12 dage i fjeldet sætter sig mærkbart i benene. Så vi gav den gas, og i løbet af de første 300 højdemeter havde vi sat 2/3 af feltet, og vi havde nu stien nogenlunde for os selv.

Turen var som sædvanligt meget smuk, og da vi ikke havde så meget at slæbe på, kunne vi nyde det hele lidt mere. På vejen ned havde vi sat os ned, for at stene over udsigten, efter et lille stykke tid, fik jeg lyst, til at kigge lidt den anden vej, men da jeg drejede hovedet, gloede jeg direkte ind i et kamera. Jeg smilede, og fotografen tog et billede, han lignede en der kunne komme fra DNT, så måske havner jeg på forsiden af en turistbrochure eller lignende…
Da vi var kommet ned til Gjendesheim, var jeg lige henne og tjekke at bilen stadig kunne starte, og vi fik det første bad i 4 dage. Aftenen gik med at snakke om hvordan turen var gået, samt at få tømt resten af vores wiskey.
Nu sidder jeg her, med lidt vemod i blyanten, og skriver de sidste linier af en fantastisk ferie. Der skal i hvert fald ikke gå ret lang tid før jeg kommer herop igen..