Ostkustleden
Ostkustleden
Kurt Sejr Hansen
Dag 1
Afgang med Cat-link fra Århus klokken 7, hurtig over Sjælland og snart i Sverige. Der var en anelse længere end oprindelig planlagt til Oskarsham så vi var først fremme 14.30 – men det var meget passende, for vi skulle med bus allerede 14.40. Bus nummer 52 fra busterminalen i Oskarshamn til byen Krisdala – her startede turen for alvor. På turen over Sjælland og gennem Sverige silede det ned, men ganske kort før Oskarshamn hold det om – det kan man da kalde heldigt!
Fra Krisdala gik vi af vejen mod Kokshult, lidt før kom vi på Ostkustledens etape 2. Dejligt at forlade asfalten og komme på rigtig blød skovbund. Etape 2 slutter ved Lønnhultsstugan som ligger ved søen Øvre Nejern. Vi var alene i hytten – ja det var nærmest et lille parcelhus. Utrolig flot at man bare kan åbne døren og så bo for en nat. Der er både køkkengrej, el osv. Dog ingen bad/vand, men vand lige udenfor huset. Et kloset bag en lade.
Det var en rigtig dejlig eftermiddagslur til hytten, distancen blev omkring 10 Km. Også en flot aften som vi nød sammen med myggene – lidt overraskende at de var så tidlige ude i maj måned. Det blev bestem ikke til det store natteroderi, der var dog en del støj fra Mortens køje – han kunne nu også selv vågne af støjen 🙂
Dag 2
Tidlig op og klar til endnu en ny dag, denne dag blev det så etape 3. Efter morgenmaden og lidt rengøring i huset var vi klar til afgang allerede 8.42.
Etape 3 indeholder fantastiske flotte stier, som bevæger sig ud og ind imellem de forskellige bevoksningstyper. Kun små stigninger. Vi er enige om at etape 3 er den af de bedste områder vi har gået – vejret var også fantastisk, hvilket jo hjælper en del. Undervejs er der flotte udsigtspunker over bl.a. forskellige søer
Der blev tid til middagshygge ved søen Møllekula, her kan man faktisk bade hvis man har lyst. Traditionen tro blev der også lejlighed til en lille lur. Det er bestem ikke et vanskeligt område at gå i, så vi var allerede fremme ved hytten i Krokstorp ved 17.30 tiden. Samlet distance omkring 21 km.
Hytten er bestem ikke så fin som sidst, og man kunne også mærke at den ikke havde været beboet i nogen tid. Men efter en hurtig optænding i pejsen var det nu ganske rart., også i denne hytte var vi alene.
Dag 3
Vi startede forholdsvis tidligt, men var også klar over at det kunne knibe at nå den planlagte distance. Etape 4 går fra Krokstorp til Mørfors, vi stoppede nu allerede i Ølvedal. Også etape 4 er rigtig god, men etape 3 er bestemt den bedste. Fra Ølvedal tog vi en Taxi tilbage til Oscarshamn, pris 500 SKR.
Vi kom derfor fra Oskarshamn tidligt på eftermiddagen og kunne derfor nå Cat-link fra Odden allerede 19.30 søndag aften – men det er jo også passende når man skal op på arbejde mandag morgen.
Generelt
Ostkustleden består af 8 etaper som alle er mellem 21 og 17 Km. Etaperne er fantastisk fint markeret, en gul stribe som normal markering og 2 gule striber når man skal være opmærksom. Til Oskarsham – som er ud for Gotland – er der ca. 350 Km til fra Øresundsbroen.
Det hele administreres af DNF, Døderhults Naturskyddsforening – en afdeling af den store Svenske Naturskydds forening.
DNF findes på WEB siden www.doderhult.snf.se
Han kan her købe et detaljeret kort, men der er nu ikke nødvendig med så flot en opmærkning. På turistkontoret i Oskashamn – www.oskarshamn.se -hjælper de gerne, man kan ringe til dem på telefon 0491-881 88.
Det koster 30 SKR. Pr. person at overnatte i hytterne pr. nat. Man tager en girokort og kan så betale dette når man kommer hjem på posthuset.
Det var en rigtig dejlig tur og vi har bestemt lyst til også at prøve de andre etaper, så vi kommer sikkert tilbage