Rennsteig

Efter at vi havde bestemt vi skulle en tur til Norge at gå, så syntes Torben og Erik pludselig at det var meget mere spændende at tage til Tyskland. Det skulle ikke undre om det hang sammen med Torbens hang til at fraternisere med det tyske sprog ?

Nå, men i hvert fald samledes vi hos Torben en onsdag aften, og begav os ved midnatstid sydpå i Torbens bil. Trods alt forventningsfulde selvom vejrudsigten så noget truende ud.

Vi skiftedes til at køre og allerede kl 8 næste morgen holdt vi i Eisenach, hvor vi skulle parkere bilen.

Tidligt på eftermiddagen torsdag kom vi med tog og bus frem til første overnatningssted, som Torben på forhånd havde truffet aftale med: Hausfrau Heidi ! Et herligt sted, men sikke en masse kitsch ! Vi blev også enige om, at vi trængte til at komme ud at gå efter den lange tur i bilen, men det blev kun til et værtshusbesøg ! Se det er en rigtig vandreklub ! Vi brugte aftenen til at konstatere, at Torbens kalkulationer vedrørende vores dagsstrækninger var noget ude af proportioner, så vi blev enige om at skære i ruten dagen efter ved at tage en bus et stykke vej.

Næste morgen fredag hankede vi op i taskerne og strøg der ud ad, men det skulle snart vise sig, at undertegnede blev uvenner med omgivelserne. De passede simpelthen ikke til vores kort vi i dyre domme havde købt dagen i forvejen !!! Efter nogen tid foreslog Erik at vi prøvede at se det hele fra en ny vinkel: måske var det fordi vi simpelthen var et andet sted end der hvor vi troede ? Denne formastelige tanke fik mere og mere vind i sejlene, så efterhånden fandt vi frem til en busholdeplads og kørte et stykke længere frem på Rennsteig.

Vejret viste sig fra skiftende sider med byger, men det var en meget smuk tur ! Det var dog ikke til at mærke, at vi bevægede os i 7-800 meters højde, men vi mødte en masse vandrende, som tilsyneladende alle gik den modsatte vej af os. Det fortsatte i øvrigt på hele turen. Vi gik rask til, men pludselig skete det igen ! Kort efter frokostpausen, hvor vi ved hjælp fra et tysk ægtepar fik tømt undertegnedes snapseflaske, passsede naturen, det skidt, igen ikke med kortet ! Jeg ved ikke hvad det er de laver dernede i Tyskland, men afmærke en rute det kan de i hvert fald ikke !

Nå men efter en omvej på et par kilometer nåede vi tilbage til Rennsteig igen og der var virkelig tempo på nu ! Planen var at vi skulle nå en lille by, hvor der lå nogle overnatningssteder. Lige inden vi nåede dertil var der afvisning til 2 andre steder og vi begav os ned ad, og det gik virkelig ned ad ! Skiltet havde vist 1½ km, men de holder sig nogle temmelig lange af slagsen dernede ! Nåh vi nåede til et lille hotel og det regnede temmelig meget, så efter et varmt bad og tørt tøj på spiste vi et velfortjent måltid på en nærliggende kro. Værten var usædvanlig snakkesaglig og vældig ivrig for at fortælle sin historie. (Vi skulle vist have et billede af dette ?).Det blev imidlertid for meget for Kurt Sejr, han var tæt på at falde i søvn midt i det hele !

Om aftenen nød vi lidt af Eriks brandy (?) og råhyggede. Historien om “ostehapseren” blev fortalt og Torben introducerede konkurrencen om et nyt navn til vandreklubben: “Morten Bisp” var efter hans opfattelse ikke originalt og manglede gennemslagskraft i den store offentlighed.

Hvis det havde regnet om fredagen, så tæskede det ned om lørdagen, lige fra morgenstunden ! Alligevel drog vi ud med højt humør og de første par kilometer vadede vi op ad samme stejle sted som vi dagen før var gået ned ad. Det var drøjt !

Det viste sig også at ruten nu blev meget mere kuperet og lige inden frokost var vi ikke længere på vandretur men bjergbestigning ! Turen op på “Grosse ?” trak virkelig tænder ud og for at det ikke skulle være løgn, insisterede Torben og Erik på, at vi skulle gå videre inden vi holdt frokost

Efter frokost og skiftet til tørt tøj steg humøret dog adskillige grader samtidig med at vejret gradvist blev en smule bedre. Omgivelserne var fortsat meget smukke og vi kunne af og til skimte en pragtfuld udsigt ud over bakkerne.

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til en større by, hvor vi ret hurtigt opdagede et “zimmer frei”, hvor et ungt par med spædbarn havde en nyistandsat lejlighed til udlejning. Igen lejede vi “badeferie” og gik igen på restaurant, hvor vi sluttede middagen af med en god cigar ! Det blev dog ikke sent idet alle var trætte efter en tur på omkring 30 km i stærkt kuperet terræn !

Om søndagen startede vi i pragtfuldt vejr og turen op til Rennsteig var dejlig. Vi havde ikke så langt tilbage til bilen og vi besluttede os at tage en tur ned igennem noget der blev kaldt “djævlekløften” eller noget lignende. Det var en meget spændende og flot tur, idet vi gik igennem en meget smal kløft hvor der ikke kunne passere mere end 1 person !

På et tidspunkt delte vi os idet Torben og Erik ville se borgen “Wartburg”, mens Kurt og undertegnede synes det var smartere at se Torbens bil noget hurtigere. Mine ben begyndte at blive lidt slatne !

Efter en hurtig frokost begav vi os hjemad godt trætte, men i glimrende humør. Lige indtil efter Kasselbakkerne gik det fint men så blev Torbens bil pludselig meget tørstig ! Den syntes der var behov for at vande de tyske motorveje med vand fra køleren, så vi måtte fylde vand på efter hver 20-25 km resten af vejen hjem ! Over 600 km med en tophastighed på 90 km/timen ! Det var træls ! Vi satte Erik af i Vejle og vi andre nåede Århus omkring kl. 1 om natten.