Harzen – Braunlage

Harzen - Braunlage

Det Danske Vandreakademi, juni 2003

Turen ned

Afgang fra Århus omkring klokken 16. Ca. 625 Km. senere ankomst til byen Braunlage i Harzen. En pæn stor by med mange overnatningsmuligheder. Vi havde valgt at bo tæt på hejsen op til Wurmberg, nærmere betegnet:

Pension Meyer
Harzburger Str. Nummer 10
Telefon 0045-5520-739

Et hyggeligt ældre ægtepar som ventede os, vi var også først fremme lidt i 23.
Prisen pr. person med morgenmad €15 for værelse med bad på gangen.

Første vandredag
Vi havde overvejet hejsen op til Wurmberg, en rigtig flot 2.3 km lang hejs op af bjerget, men som stabile vandringsfolk gik vi naturligvis uden om. Der er rigtig mage stier i området som alle er godt afmærket, men alligevel skulle vi nu lige finde den rigtige. Gå bag om det store hotel – så kan det ikke gå galt.
Vores første fikspunkt var Wurmberg, det højeste punkt i Harzen. 1140 meter over havet. Det blev en stejl opstigning! – vejret var fantastisk, men varmt.
Tyskere i massevis flokkedes også til Wurmberg. Himmelfartsdagen er åbenbart også en fridag for dem. Lidt overrandt, men et skønt krus fadøl ventede jo!.
Naturligt nok er der jo en flot udsigt, men da det var lidt overrandt, gik vi hurtig videre – nu nedad .

Første stop ”Bismarksklippen” dernæst Hermans klippen og til venstre af stien ”Heinrick Hermans Weg” rundt om wurmberg og mod byen Schierke.

Braunlage
Harzen - Braunlage, rød markering angiver ruten

I Schierke havde vi booket overnatning på det lokale vandrehjem, et rigtig hyggeligt og pænt sted af nyere dato. Prisen er omkring €21 pr. person incl. Sengelinned  Alle tyske vandrehjem kan findes på adressen www.djh.de og de svarer på email.
Det blev tid til et krus øl, en kort tur ned af gaden og et godt sted at spise!
På vandrehjemmet var der hyggelig guitarspil

Anden dagen
Denne dag var planlagt til en smuk tur gennem dalen mellem Brocken og Wurmber, det blev det også!
Også her var der dejlige skovstier, godt afmærket. Vi havde egentlig kun regnet med at skulle til Torfhaus, måske bo på vandrehjemmet, måske finde et pensionat. Men Torfhaus er – bortset fra en ølstid” ikke et særlig godt sted. Derudover var klokken godt middag, så vi besluttede at gå videre til Altenau – ca 8 km fra Torfhaus.

Det blev en af de bedste ture. En hel del ned af bakke, da Altenau kun ligger i 500 meters højde. En helt fantastisk eftermiddag af flotte stier, mellem træer osv. – godt afmærket, så ingen problemer med at finde rundt. Beklager den dårlige røde opmærkning på kortet, men det er nemt at følge skiltene til Altenau. Frokosten blev som vanlig indtaget i det grønne.

 I Altenau overnattede vi også på vandrehjemmet, måske ikke helt som det i Schierke men ok – prisen stadig omkring €20 pr. person.

Dag 2
Dag 2 ca, 21 km, se den røde rute

Tredje dagen
Da vi på anden dagen gik til Altenau, var vi jo udmærket klar over at tredje dagen vil blive noget af en stejl opstigning, vi skulle stige omkring 300 meter på nogle få kilometer.
Det blev noget af en opstigning! – men vi blev også belønnet med nogle gode udsigter undervejs.
Vi ”kravlede” op til Wolfswarten og nød udsigten ned over Altenau, gik videre til Oderbruck. På vejen havde det buldret lidt i det fjerne, men vi kunne da heldigvis spise frokost i et lille skur. Da tørvejret havde indfundet sig, begav vi os videre. Vi var nu ikke nået ret langt før det begyndte at tordne og regne.

Nu er det jo ikke helt det samme at gå i regnvejr – det bare stod ned!

Vi skyndte os derfor mod Braunlage, her vente Pension Mayer og fruen i huset havde slemt ondt af os pga. vejret. Men det var nu kun tre timer med regn på en hel tur – så det kan ingen jo beklage sig over.

Dag 3, ca. 21 km - se den røde anmærkning

Vi fejrede turen med en forstærket spisning i Braunlage, for enkelte blev det lidt sent

Generelt:

Kort: Køb Kopmas kort nummer 798, kan købes mange steder i Harzen men kan også købes/skaffes hjemmefra. Se eventuelt kortoversigten på www.kompas.at
Kortet er i 1:50000, hvilket er ganske udmærket når man sammenholder det med den gode opmærkning.
Der er to andre Kompas kort over Harzen, men dem har vi ikke prøvet endnu.

Det er jo en forholdsvis billig tur (2003 priser)
Overnatning    €70                (incl. Morgenmad)
Frokost                                (havde det med hjemmefra)
Aftensmad      €60                (ca. $15 pr. stk)

Dertil kommer så transport til/fra Braunlage samt hvis man skal have en kold øl undervejs J

Men prøv Harzen, det kan kun anbefales og det er bestemt ikke sidste gang vi skal derned.