Hallandsåsen
Hallandsåsen
Rolf Schultz
Onsdag den 12/5
Rejsen til Sverige forløb uden de store komplikationer, jeg havde valgt at tage de offentlige transportmidler, for ikke at være bundet af at skulle tilbage til min bil. Det eneste man lige skal huske på, er at den bus, som i den svenske udgave af Rejseplanen hedder Landsbuss 7, hedder i virkeligheden nr. 520.
Klokken 17:15 ankom jeg til Ørkeljunga, som var turens startsted, jeg havde lidt følelsen af at være sat af en ufo på en fremmed planet, idet det var første gang jeg var ude og køre med det offentlige i Sverige. Mit første problem var at finde ud af hvor præcist jeg var havnet på kortet, da der på trods af byens ringe størrelse, stadig er nogle veje at vælge imellem. Men jag mødte en svensker der var ude og lufte sin hund, og han kunne fortælle mig hvad vej jeg skulle, for at komme det rigtige sted hen.
Afsted det gik…. Efter halvanden time kom jeg til et sted, hvor det ifølge kortet skulle være muligt at tanke vand, og jo der var da også et skilt om at det var muligt, problemet var bare at der var sat en ret effektiv prop i hanen, så man ikke kunne tappe noget som helst, medmindre man da havde en nedstryger med. Så jeg fortsatte turen, og efter ca. 500m kom jeg til et idrætsanlæg, hvor der på det ene af husene var monteret en hane. Lige som jeg skulle hen og tappe lidt vand, kom der en der som åbenbart hørte til stedet, så når jeg nu havde muligheden, kunne jeg jo lige så godt spørge om lov, og så fik jeg da også en sludder for en sladder.
Efter jeg havde forceret E4 og en længere stigning, mente jeg at det måtte være tid til at indtage aftensmad, det var så småt også begyndt at regne, så efter maden begyndte jeg at se mig om efter et egnet sted til at slå telt op. Dette er dog ikke bare noget man lige finder, det første sted jeg fandt efter 2 km, var meget ujævnt, og rimeligt tæt på et hus, og forand mig var det 1 km mose som skulle forceres. Men der var jo kun en vej frem, og ingen tid at spilde, det var begundt et blive tudsmørke, og regnen var taget til i styrke. På turen gennem mosen fandt jeg ud af at det var en særdeles smart beslutning, jeg havde taget, da jeg købte et par støvler med Gore-Tex. Det første sted jeg fandt, var nærmest perfekt, lige bortset fra at der stod en eller anden antenne, og rundt om denne var der opsat skilte, hvor der stod en hel masse om at man ikke måtte, tegne fotografere, beskrive o.s.v. denne tingest. Så for ikke at gøre nogle sure, fortsatte jeg lidt endnnu, jeg havde dog ændret mine kriterier lidt, med hensyn til teltpladsen, da regnen efterhånden var taget temmelig meget til i styrke. Der gik heller ikke ret lang tid, før jeg fandt et stykke bøgeskov, hvor jeg kunne slå teltet op.
Torsdag den 13/5
Jeg ved ikke rigtigt om jeg vågnede, eller om jeg havde været vågen hele natten, det er ihvertfald lang tid siden jeg har sovet så elendigt. Jeg tændte min telefon for at se hvad klokken var blevet, det var det eneste ur jeg havde med, og da klokken ikke var mere end 7:45, lagde jeg mig til at sove igen, men kun indtil klokken 8:30, da skydningen startede på den nærliggende skydebane.
Jeg stod op og fik lidt mad, det var heldigvis stoppet med at regne. Det havde regnet kraftigt hele natten, og de bøgetræer jeg havde ligget under, havde fungeret som vandbatterier, hvor vandet blev frigjort ved kraftige vindstød, og jag skal nok lige love for at sådan en hektoliter vand der rammer en stram teltdug kan larme.
Nå men jeg fik pakket sammen, og kom afsted, alting var blevet vådt, så min rygsæk var blevet en del tungere. Turen fortsatte gennem mere mose, og dette foregik stadigt på to parallelle brædder, som til tider var MEGET glatte, hvilket jeg et par gange måtte erfare, dog uden at ryge helt på røven.
Efter et par timers gang, kom jeg til det første shelter på turen, her mødte jeg 4 andre danskere, som også var ude og gå. Det viste sig at være 4 spejdere, som var taget ud på en uofficiel tur, det var nogle mægtigt hyggelige mennesker.
Jeg fik noget frokost, og tanket noget vand, og så fortsatte turen, gennem et rigtigt rart stykke natur, med mange bakker, og et mix mellem bøgeskov og granskov. På et tidspunkt, kom jeg til en klippeformation, som efter nærmere eftersyn, viste sig at være en grotte. Der var god tnok sat et skilt op, som fortalte lidt om, hvad grotten havde været brugt til, men mit svenske rakte ikke længere, end at den havde været brugt i 1600-1700 tallet, til et eller andet tilflugtssted.
Efter en lang sej gåtur, kom jeg endeligt frem til dagens mål, som var shelteret ved Koarp, der var allerede ankommet 6 mennesker, alle danskere.
Jeg fik slået mit telt op, og startede madlavningen, kort efter kom også de 4 spejdere, så nu var der ved at være godt fyldt, og der blev kokkereret til den helt store guldmedalje. Da jeg ikke havde haft vild lang tid til at forberede turen, bestod min kost af simpel pulvermad, hvilket kunne virke lidt fladt, når man så på de to andre holds engagement.
Under madlavningen, ankom der endnu flere, det var nogle som vi alle havde mødt ude på ruten, det var to voksne, og to rædselsfulde børn, heldigvis fandt de en nærliggende mark, hvor de slog deres telt op.
Efter maden gik snakken lystigt, og der blev kokkereret lidt mere, denne gang stod den på en slags fladbrød, bagt på trangia-pande. Dette smagte ganske fortrinligt, og endnu bedre blev det, da brødet blev ledsaget af varm curacao med brandy.
Bedst som vi skulle til at gå til ro, dukkede endnu to skikkelser ud af tågen, det var to danskere, som først var startet fra båstad klokken 13:00, dette er en tur på ca 30 km.
Fredag den 14/5
Om morgenen da jeg stod op, var pladsen omdannet til rent kaos, da der efterhånden var samlet 13 mennesker, som alle skulle pakke, og lave morgenforberedelser. Men efter et stykke tid, begyndte folk lige st stille at sive væk fra pladsen, spejderne gik først, og en halv time senere gik de 6 som var kommet først igår, og endnu en halv time senere, forlod jeg pladsen, sammen med de to som var kommet sent den foregående aften.
Der gik da hellerikke ret mere end 3 kvarter, før jeg overhalede de 4 spejdere, de havde heller ikke specielt travlt, i modsætning til mig, da min plan var at komme hele vejen til båstad, en tur på 27 km. Mit høje tempo resulterede da også kort efter i at jeg undersøgte, hvor dybt der egentligt er ved siden af to brædder der var lagt hen over et lille stykke mose, undersøgelsen lykkedes, og jeg konstaterede at der ca. er op til låret..!
Vejen frem til det næste shelter, hvor jeg havde tænkt mig at spise min frokost, forløb uden de store problemer, lige bortset fra det sidste stykke, hvor der i følge kortet var en lille sti, som var en genvej. I starten var det da også nogenlunde nemt at se hvor stien gik, men efterhånden som jeg kom længere væk fra vejen, blev stien temmelig utydelig. Det gjorde det heller ikke nemmere, at skoven var forholdsvis ung, så man ikke kunne se mere end højst 3 meter frem. Men efter at have kigget lidt på kompasset, fandt jeg da til sidst den å jeg skulle krydse for at komme over til shelteret. Jeg fandt også hurtigt et sted, hvor der lå en sten midt ude i åen, som man kunne bruge til at sætte af fra, der var bare en lille detalje ved den sten, og det var at den på ingen måde lå fast. Dette konstaterede jeg selvfølgeligt først, da jeg havde flyttet hele min vægt over på stenen, så jeg fik mig et par meget våde fødder.
Kort efter fandt jeg shelteret, dette var blev indtaget, af nogle hashrygende 16 årige drenge også fra danmark, så jeg blev ret hurtigt enig med mig selv om at dette ikke var et sted jeg havde lyst til at spise min frokost. Så jeg iførte mig nogle tørre sokker og fortsatte turen, ikke ret langt efter shelteret, kom jeg til rasteplads hallandsås, hvor jeg var inde på tanken, og købe mig 2x korv med mos, ganske delikat, når man sætter det i relation til den mad jeg ellers havde fået det sidste par dage.
Turen efter rastepladsen fortsatte i et ret åbent landskab, på et tidspunkt kom jeg forbi et natur reservat med moskusokser, jeg oplevede på et tidspunkt, at stå og stirre en af dem direkte ind i øjnene, men før jeg kunne finde mit kamera var den smuttet.
Ved 18:00 tiden var jeg fremme ved shelteret i båstad, dette lå på en slalombakke, med “kik” over noget af båstad, solen var begyndt at kigge frem, for første gang på turen, dette benyttede jeg til at få tørret nogle af mine ting, og på den måde reducere vægten i min rygsæk til det halve.
Et par timer senere kom der to mennesker mere, det var de første svenskere jeg havde mødt på turen, det var også de mennesker der havde sagt mindst, de kunne knapt nok ikke sige hejsan, da de kom…
Lørdag den 15/5
Da jeg stod op, var de to svenskere allerede godt igang med at pakke sammen, for kort efter at forlade pladsen, uden at sige noget, så noget stort savn var det jo ikke da de gik.
Dagens tur var planlagt til at gå til Hovs Hallar, den startede, med et langt stykke gennem båstad, dette vat mildt sagt sygt, på nær med et par enkelte undtagelser. Da jeg gik langs stranden på strandpromenaden, mødte jeg et par mennesker, den ene var en kvinde der var ude og lufte hund, hun var tydeligt utilfreds med vejret, og efter at have sludret lidt om dette emne udbrød hun: “Jammen for fan´ det ar jo midt i maj!!”
Lige før jeg skulle til at forlade stranden, og gå op i landskabet igen, kom jeg forbi en stor græsplæne, hvor der var opslået 3 villatelte. Rundt om disse telte gik der folk klædt i army/camoflage tøj, hvad missionen gik ud på fandt jeg ikke helt ud af, men der lå ihvertfald mange tomme prips og flød rundt omkring.
Turen fortsatte herefter op bag om Norrvikens Trædgårdar, og op gennem et naturredevat, senere gennem et meget åbent landskab, lige som jeg skulle til at gå ind i skoven bag Hovs Hallar, så jeg nogle af dem jeg havde mødt tidligere på turen, eller ihvertfald deres bil, de havde snakket lidt om at tage ud og klatre, og havde åbenbart gjort alvor af det.
Da jeg kom frem til shelteret, mødte jeg igen de kedelige svenskere, som havde fået samme tanke som mig, nemlig at spise frokost ved shelteret. Oprindeligt var tanken faktisk at overnatte ved dette shelter, men da klokken ikke var mere end den var, besluttede jeg at gå videre mod torekov efter frokosten.
Da jeg var kommet forbi Hovs Hallar, havde jeg egentligt ikke forventet ret meget af den videre tur, men jeg tog ganske fejl. Stykket mellem Hallar´ne og Torekov, foregik, på en utroligt flot stenstrand, hvor man passerede Grøthøgarna, som er nogle stenbunker lavet en gang i middelalderen.
Da jeg nærmede mig shelteret, kunne man godt se at det var placeret ret tæt på en meget stor campingplads, mange havde valgt at gå en aftentur på stranden i det gode vejr, blandt andet også en gammel svensker, som stod og snakkede med nogle unge mennesker, som lå og dasede på stranden. Men da jeg kom forbi var jeg åbenbart mere interessant at snakke med, så jeg fik lige er par røverhistorier fra arkivet, tror jeg da, jeg fattede nemelig intet af det manden stod og sagde, men han virkede da som en meget flink mand…
Da jeg kom frem til shelteret, kunne jeg konstatere at det var blevet indtaget af campere, de var igang med at tænde bål, til at riste pølser hen over. Det var tydeligt at de ikke var vandt til noget sådan, idet der gik lidt over en time, før de havde noget der mindede om et bål, og lige så snart der var kommet lidt gang i det, fik de skubbet til det så ilden gik ud. Til pølserne hørte sig selvfølgeligt dansk guldøl på dåse, jeg kunne bare ikke tolke hvorfor de blev så pjattede af kun 3-4 stk. hver, men det viste sig senere at de også havde fået gjort pænt indhug i en flaske vodka
Solnedgangen var denne aften ganske nydelig, og efter at have siddet og stenet lidt over denne, gik jeg op til shelteret igen, her var ankommet to svenske piger, som jeg faldt i snak med, de havde både Tequila og the med, så vi sad og hyggede resten af aftenen.
Søndag den 16/5
Da jeg vågnede var vejret helt fantastisk, jeg havde ikke noget at nå idag, andet end budden, som først gik ved 15 tiden, så jeg tog det stille og roligt, og fik et bad, og havde tid til at tørre diverse ting og sager. Faktisk vat det lidt halv kedeligt at vade rundt 5 timer i Torekov, så jeg fandt et hyggeligt sted ved stranden, hvor der var sol og læ.
Turen hjem gik uden de store problemer, på trods af at jeg kørte på røven i tåget, dette var dog ikke min oprindelige intetension, men den rare dame på hovedbanegården i København, havde fortalt mig at man kunne købe billetter i toget…. Det kunne man bare ikke..!