Vi har ofte ferieret i Østrig med udgangspunkt i Bad Eisenkappel, et dejligt vandreområde i det sydligste af landet.

Når man bosætter sig i byen mere end 3 overnatninger, får man kortet ”Bad Eisenkappel all inklusive” og kortet var vores indgangsvinkel til at komme i gang med vandreture, for med det kort i hånden kan man gå på det lokale turistkontor og få udleveret et vandrepas. I vandrepasset er der beskrivelse af 9 vandreture med udgangspunkt i Bad Eisenkappel og nærmeste omegn.

Efter 3 vandreture kan man hente en bronzenål på turistkontoret, 3 ture senere en sølvnål og atter 3 ture senere en guldnål. En meget spændende præmie når man som barn er med på vandreferie, det øger lysten.

Turenes sværhedsgrad øges efterhånden.

På denne side findes der gode beskrivelser, vær opmærksom på årstiden – ind imellem er turene lukkede pga. dårlig vejr.

Bronzeture

1.Tur

Fra Bad Eisenkappel gåes til Wölfelkanzel. Ca. 2 timer.

Man følger vandrevej nr. 8, som udspringer efter Tabak Trafik Moritz mod højre og går op ad bjerget. Når man kommer til Berghof Brunner får man her et kontrolstempel og går så tilbage ad kørevejen til Bad Eisenkappel.

Turen kræver ikke noget særligt i form af udstyr, men en god kondition er rar at have, da stien på visse steder stiger ret meget.

2. Tur

Fra Eisenkappel til Kupitz Klamm. Ca. 3 timer.

Med udgangspunkt ved Kurcentrum følges vandrevej nr.3 og nr.12 til Remschniger Strasse. Følg vejen forbi Gasthaus Kupitz til Kupitz Klamm , på tilbagevejen fås kontrolstempel i Gasthaus Kupitz, og så går turen ellers samme vej tilbage.

Det er en meget let tur, som går ad asfaltvej og gennem skov, man følger vandløbet Remschnigbach hele tiden, og ender i Kupitz Klamm hvor naturen er rigtig dejlig.

3. tur

Wasnig- vandrevej. Ca.1,5 time.

Turen går fra broen over Vellachbach (vandrevej nr .1 og 2) over Bauernhof kunde ig Hirs til Bundesstrasse og videre til Tenniscentrum, hvor man får kontrolstempel. Herfra går turen tilbage ad asfaltvejen og er ikke særlig lang.

Det var ikke en tur, som gjorde særligt indtryk på os. Den gik ad en skovvej omkring en lille top og ad landevejen. En tur til en dag hvor der skal være plads til andet end vandretur.

Sølvture

1.tur

Tur gennem Trögerner Klamm. Ca. 4 timer.

Man starter turen ved Gasthaus Srienc ”Radlwirt” og går gennem Trögerner Klamm til Kirken efter Trögern.Kontrolstemplet fås i gasthaus Franzl for enden af Trögerner Klamm, hvorfra den smukke tur går tilbage ad samme vej.

Turen går ad en meget lidt befærdet asfaltvej og følger vandet hele tiden. Når man kigger ned på det, kan man se ørrederne stå stille i vandet, som er krystalklart.

Som billederne illustrerer er det et dejlig tur at gå, og da vejret næsten altid er smukt i det område, er det en dejlig oplevelse, som vi har gentaget op til flere gange.

2.tur

Luscha-Alm. Ca 4 timer.

Turen går fra Gasthaus Rastotschnig i Leppen hen ad landevejen til Luschaalm- og Friedenskirche, og tilbage igen. Kontrolstemplet får man i Gasthaus Rastotschnig når man kommer tilbage.

Størstedelen af turen foregår ad asfaltvej (ikke særlig befærdet), senere går det ad skovvej. Det var en dejlig vandretur, som endte ved Fridenskriche, desværre havde vi kun medbragt væske på turen og ingen madpakke, det ville ellers have været dejligt at spise frokost ved kirken, da turen gav appetit og den stedlige gasthof var lukket. Turen var ikke fysisk krævende, man skulle bare kunne holde ud til at vandre en lang tur.

3.tur

Vi parkerede ved Billa i Bad Eisenkappel og gik i Retning Ebriach til Buschenschank ”Florian”.Fulgte så vandrevej 5 til Gehöft Stroschek videre over Gehöft Leinschitz til Obir-vejen. Denne vej følges tilbage mod Eisenkappel og kontrolstempel fås i Buchenschank ”Florian”.

Det var en tur, hvor man virkelig kunne begynde at mærke, at nu var det ikke bare en almindelig søndagstur.Turen var lang og blev ikke kortere af, at vi kom lidt på afveje et par gange, og så var vejret meget varmt den dag.

Det at komme på afveje var ikke kun af det dårlige, for så får man anderledes oplevelser, vi så både en snog som lå og solede sig ved grusvejen og nogle bjerggeder, som sprang rundt på skråningen.

Det var en dejlig tur, hvor det var påkrævet, at man var vant til at gå langt.

Guldture

1.tur

Turen gik til Obir drypstenshulen.

Vi kørte fra Bad Eisenkappel ud af byen til fabriksgelände, hvor vi pakerede og pakkede rysækken. Vi krydsede asfaltvejen og gik over til tilkørselsvejen til Obirhulen, her fandt vi vandrevej nr. 622 som vi fulgte op til bygningen, hvor turene til Obir-drypstenshulen begyndte. I bygningens caferetia fik vi et kontrolstempel efter megen snakken frem og tilbage, det er vist ikke ofte de uddeler kontrolstempler. Så var der ellers turen tilbage ad samme vej. Vi kunne have valgt at tage en af de busser, som kørte turister til hulen, men vejret var skønt og turen dejlig, så naturligvis gik turen ned igen v.hj.a. fodsålerne.

Turen var alt i alt på omkring 12 km, og var middelhård, den gik gennem skoven op og krydsede frem og tilbage over den vej busserne fulgte derop.

2.Tur

Fra Eisenkappler Hütte til Hochobirgipfel. ca. 4 timer incl. gode pauser .

Fra Eisenkappel køres i bilen ud af byen til Eisenkappler Hütte, et lille sted hvor man kan købe lidt mad og drikke. Undervejs kommer man forbi et sted, hvor der betales vejskat for at benytte bjergvejen(den eneste op til hytten).

Når man når Eisenkappler Hütte(1553 m.o.h.) følges vandrevejen til Hochobir (2139 m.o.h.) og tilbage igen ad samme vej, man kan evt gå den sidste del af nedturen ad en anden vej, som går ad en skovvej.

Kontrolstemplet fås når man kommer tilbage til Eisenkappler Hütte.

Det er en smuk vandretur og i klart vejr kan man se meget langt, både til Petzen og Gross Glockner.

Undervejs på turen kommer man forbi denne kilde, hvor vandflasken kan fyldes, og lidt længere fremme en gammel ruin. Vi valgte at spise vores madpakke ved ruinen, et godt valg, for mens vi sad der, fik vi besøg af en alpeallike. Ikke nok med at alliken kredsede om os, den kom helt hen til 1 meters afstand, for at få del vi vores madpakker.

3. Tur

Kärntner Storschitz. ca. 10 km.

Vi kørte du til Seebergsattel, grænsen mellem Østrig og Slovenien. Her gik turen ad vandrevej nr. 626 til Kärntner Storschitz, efter et stykke tid delte vejen sig i vandrevej 627 og 628. Da det er en rundtur, kan man selv vælge hvilken vej man vil. Vi valgte nr. 628 på opturen, hvilket var godt. Denne del af ruten var temmelig svær (på visse steder for øvede vandere), da der var meget stejlt og sikring i væggen, så man kunne holde sig fast. Nedturen var også krævende, men gik ad skovstier, som ikke altid var lige gode, men trods alt mere sikre.

Vel nede igen skulle vi have kontrolstempel i Gasthaus ”Seebergstüberl”, men stedet var lukket så vi gik over grænsen til Slovenien og ind på restauranten ”Gostilna Jezerski vrh ob meji”på den anden side af vejen, og her fik vi et stempel som bevis på vel gennemført tur.

Hvis du gerne vil vide mere om området, ture – overnatningsmuligheder osv. er vores mail-adresse:   drejerandersen@mail.dk