Felsentore
Felsentore
Helle Drejer Andersen
Felsentore er nogle porte i bjerget hvorfra der er en fantastisk udsigt, Turen tager sit udgangspunkt i Bad Eisenkappel i Østrigs sydligste hjørne.
Sværhedsgraden varierer efter hvilken vandrebog man kikker i.
Turen var en fantastisk oplevelse og en overskridelse af egne grænser for os alle. Har man mod på en tur med strabadser er denne spændende og god, men det er vigtigt at det ikke er første gang man er på vandretur, for den kræver meget af den som vandrer. turen som. Vi er en familie bestående af 2 voksne og 2 drenge på 10 og 12 år, som har vandret i Østrig siden 1996. Hvert år har vi udvidet udfordringerne og vi oplevede denne tur som meget krævende.
Vi startede turen ved Gasthof Kupitz kl. 9.10 d. 16/7 2003, det første stykke gik gennem Kupetz Klamm, hvor man gik langs med bækken , herfra gik det over i mere bakket skov, og efterhånden forsvandt stien.
Her gik vi lidt fejl pga. manglende afmærkning af stien.
Langt om længe nåede vi til kirken St. Leonhard (1334m) hvor vi spiste frokost, og fik fyldt vores vandflasker ved stedets vandpost. Kirken kunne vi ikke komme ind i, da den var låst af.
Så gik det atter fremad og det næste lange stykke gik vi gennem skov og frem og tilbage over den østrigsk/slovenske grænse.
Efterhånden blev vejen sværere og sværere og lige før Felsentore kom vi til et svær stigning, som var sikret med en stålwire som vi kunne holde fast i. Stien her var højest 50 cm bred. Vi kom op men vores yngste syntes bestemt ikke om det.
Efter dette stykke nåede vi portene, og hvilken udsigt!!
Her sidder vi i den ene af portene.
Her spiste vi det sidste af madpakken, vi måtte jo efterhånden snart være turen rundt, efter vores vandrebog tog turen nemlig ca 5½ time.
Så kom nedturen. Uf! det blev meget værre. Vi passerede et lille stykke nedad, hvor der var rullesten og svært at stå fast, men der var en sikringssnor at holde fast i.
Nu kom der ca 2-500 meter, hvor der var sikring til både hænder og fødder, og man skulle helst være næsten voksen for at nå begge dele.
Det krævede en lille pause at få hold på sine knæ efter den klatretur, men det gik og så gik det videre over ca. 2km på løse sten. På et tidspunkt kunne vi høre en sten rulle ned over bjerget imod os, men heldigvis mødte vi ikke stenen. Dette stykke var temmelig hårdt for benene og det var ret anstrengende at holde balancen.
Langt om længe nåede vi til en mere almindelig skovsti som gik op og ned. Endnu en gang gik vi lidt forkert fordi vi overså mærkningen af stien, som var lidt ned ad skråningen, men efter et stykke tid kom vi til en almindelig skovvej, her så vi op ad en skråning 3 muflon, et sjældent syn, men en god oplevelse.
De 2 porte ses som 2 blå pletter i det øverste af den ene af toppene.
Kl. 18.25 efter 9 ¼ time nåede vi endelig bilen hvor de trætte fødder( 19,87 km ifølge vores skridttæller) blev lukket ud og kølet i Remschnigbach.
Trætte kørte vi til en af Bad Eisenkappels spisesteder, ingen gad lave mad den aften.