Jotunheimen

Jeg vil her berette om en vandretur i de norske fjelde. Jeg hedder selv Daniel (16) og var med min far (statshemmelighed), af sted på vandretur for tredje gang. Vores tur startede den 20. juli 1997 og vores sidste dag, var den 26. juli 1997. Dette er ikke noget kæmpe eventyr, eller en stor ekspedition, med et højt budget, men en ganske almindelig tur, som de fleste, med bare en smule erfaring vil kunne klare. Denne side skal være en inspiration til andre, der vil prøve kræfter med den norske natur. Hvis du bare er ude efter de store eventyr – så prøv et andet sted.

Vi boede i telt, men ca. 80% af de folk vi mødte på stierne, boede i en af DNT’s hytter, jeg syntes at teltet giver en større frihed, og tungere rygsæk, men det er selvfølgelig individuelt hvad folk foretrækker. Jeg håber at andre, vil kunne få glæde af denne side, og af de oplysninger jeg her giver. God fornøjelse. 

Vi kørte fra Sydsverige (hvor vi har et lille sommerhus) op mod Jotunheimen, Norges højeste fjeldområde. Turen gik over: Göteborg, Svinesund, Oslo, Bærum, Hønefoss, Fagernes, Beitostølen til Gjendesheim, som ligger i den østlige ende af den tredje største sø, Gjende. Turen tog ca. 10 timer, og ville fra København have taget 11½ time alt afhængigt af trafikken. Da vi havde kørt om natten, kom vi der altså til Gjendesheim om morgenen, klokken 5:50. Det var det flotteste solskinsvejr, og det eneste tegn på liv, var en flok dumme får, der gik rundt ude midt på vejen.

Vores lille “eventyr” startede med en sejltur over Gjendesøen. Allerede fra turens start tårnede den imponerende Bessegg sig frem, dog varede det et stykke tid inden man nåede helt ud foran selve toppen. Lidt senere lagde vi til i Memurubu, for at sætte nogle af de mange Bessegg-vandrere af. Båden satte i gang igen og vi kom ud midt på søen igen, og rundede Sjugurdstind. Sejlturen fortsatte, og vi kom forbi det meget stejle Bukkelægret. Endelig nåede vi vores destination Gjendebu. Først nu startede den egentlige vandring

1 dag

Det var varmt, ca. 23°c, og vi kunne ikke holde andet ud, end at have shorts på. Derfor var rygsækken temmelig tung, til at starte med ca. 23,5 kilo. Vi fulgte de røde t’er ind i Storådalen. Her var der birketræer og andet bevoksning, og nogle mindre vandløb, men de lod sig let forcere. Vi kom langsomt længere og længere væk fra floden og vi kom op til en lille sæterhytte. Efter endnu nogle tids vandring ,var vi ved Hellerfossen, som er et meget kraftigt vandfald, men først måtte vi “steingå” (det vil sige at, vi skulle over en flod, hvor det var muligt at gå på sten hele tiden, altså uden at vade). Nu lå der næsten 100 meters brat stigning, foran os. På det sidste stykke lå der sne. Vi kom nu til Hellertjørna, hvor vi slog lejr. De første 6 kilometer var tilbagelagt, grunden til at vi ikke gik mere var, at vi havde kørt hele natten.

2 dag

Næste morgen var det ligeså godt vejr, og vi begav os af sted. Det første stykke fulgte vi Hellertjørna’s bred. Her ville de fleste have fortsat ligeud til Leirvassbu. Vores plan var at dreje op i Uradalen, for at forlænge turen et stykke. Da stien delte sig, begyndte en brat opstigning. Men det lod sig gøre, og et lille stykke før de to første søer, holdt vi en pause. Turen gik videre, men herfra kom der mere og mere sne, faktisk gik vi i sne resten af dagen, med kun få undtagelser. 2 kilometer endnu og Uradalsbandet var nået. Der kom nu skyer ind fra syd, det var de så kaldte cumulus eller varmtluftsskyer. De bragte et lille tordenvejr ind over os, men heldigvis ikke meget regn. Nu gik det nedad, men dog ikke særlig stejlt, men sneen var der jo stadigvæk. Næsten der hvor Uradalen rammer ud i Visdalen slog vi lejr, efter ca. 12 kilometer. For nogle lyder det måske ikke af meget, men vi er ikke en elite, og formålet var ikke at gå så langt som muligt, men at opleve naturen og leve med og i den i en uge.

3 dag

Endnu bedre vejr. Når man kommer ud i Visdalen, kan man vælge to ting, enten at gå til Spiterstulen (udgangspunktet til Galdhøpiggen) eller til Leirvassbu. Vi valgte det sidste, for vi havde ikke ambitioner om at gå til Galdhøpiggen. Det var en flot tur, det flotteste var dog der hvor vi holdt vores frokostpause. Det var lige neden for Kyrkja og med udsigt ud over Visbreen. Herfra var der ikke langt til Leirvassbu hvor vi slog vores telt op, på den anden side af en lille flod der er. Om aftenen gik vi lidt op på Leirvassbu og købte lidt drikkelse (dyrt).

4 dag

Så gik turen mod Olavsbu, det første stykke gik man på en bid grusvej, for så at dreje til venstre, mod Olavsbu og Gjendebu. Vi fulgte nu et par søer, og drejede så af mod Olavsbu, her kom vi ind i en side dal. Der var en masse sne, men det værste var dog ved Raudalsbandet, hvor vi skulle op over en ca. 60° stejl stigning her lå der også sne, så man skulle passe på at man ikke faldt ned, for så var det sket. Ved toppen kom vi til to meget små søer, som udelukkende bestod af smeltevand. En meget flot ren løb rundt ikke langt borte. Nu gik det nedad igen, mod Olavsbu, der var ikke mere end 3 km igen. ½ km inden vi var ved dagens mål begyndte det at regne, men heldigvis ikke mere end vi kunne lade regntøjet ligge i rygsækken. Vi gik  i tørvejr af hytten, men kom dog hurtigt ud, da vi fik at vide at det kostede 40 N.kr. bare for at være der ind til klokken 18, derefter var det fuld pris, også selv om man sov i telt.

5 dag

Igen tog vi en omvej, i stedet for at gå mod sydøst, af Raudalen mod Gjendebu gik vi mod syd mod Eidsbugarden. I et “vejkryds” drejede vi så mod øst mod Gjendebu og da vi ikke havde mere end 1 dag tilbage og ikke mere end ca. 11 km. slog vi lejr lige før Sjogholsvatnet. Da vi lige havde fået teltet ud af posen, begyndte det at regne rimeligt kraftigt. Uvidende som vi var, satte vi os ind under teltet inden det var slået op. Men der skete det, at det regnede ind ad udluftningshullet så teltet blev vådt indeni. Der kom lidt ophold i vejret så vi kunne nu få rejst teltet, og tørret det. Vi var dog så heldige at det blev meget flot solskin kort efter og vi fik tørret alle vores ting.

6 dag

Det var vores sidste dag (snøft), og vejret var ikke noget at råbe hurra for, men vi måtte af sted, denne dal ved Sjogholsvatnet var meget øde (efter danske forhold), og stenet vi havde nu ikke set mennesker i et døgn. Vegetation var der ingen af, så jeg kunne forestillede mig at det mindede en del om Grønlands natur (men der har jeg endnu ikke været). Vi kom ud i Raudalen, og det begyndte at regne, vi måtte tage regntøj på. Der var en færge der skulle nås, så vi gik godt til. Det stoppede kort efter med at regne, vi kom nu ud i Vesleådalen. Inden længe så vi træer igen for første gang i en hel uge. Efter ca. et par kilometer i regn, kom vi til Gjendebu. Vi tog færgen 17.15, men det varede 1½ time, denne gang, da denne færge var en smule langsommere.

Vores tur var slut, og ugen gik alt for hurtig, men vi kan jo altid vende tilbage en anden gang. 

Kort over turen: