Helgenæs
Helgenæs
Det Danske Vandreakademi
Den 11. januar 2003 var vi på tur til Helgenæs, det var den sidste dag med sne inden det krafige tøvejr satte ind om søndagen.
Det yderste af Helgenæs hedder Slettehage, her er der et fyr som advarer skibstrafikken ved indsejling mod Århus. Et meget åbent sted, typisk med kraftig blæst. Men er er der gode muligheder for at sætte bilen. Er katamaran bådene eller andre både på vej til/fra Århus kan man tydelige se at der hurtig bliver dybt – bådene går tæt på land.
Vi gik øst om Slettehage fyr
Skov og naturstyrelsens kort er her
Fra Slettehage fyr – der er adgang om sommeren – kommer man via en sti til “Tyskertårnet” – der er skilte. Her har man en glimrende udsigt ud i Kattegat. Videre af stien til et område som kaldes “Sibirien” – det var en forholdsvis kold dag, men alligevel Sibirien ….
Nå men vi fortsatte langs stranden – der er mange rullesten – et pænt stykke ned af kysten, Har man lyst man kan langs kysten gå helt til det punkt hvor Helgenæs er smallest, gå over i Begtrup vig og så fortsætte tilbage til Slettehage. Vi skød en genvej via en lund op mod byen Esby. Heldigvis var markerne godt frosset til – jeg tror ellers ikke landmanden vil mene det var ok. På Helgenæs er der et udmærket højdepunkt kaldet Ellemandsbjerg.
Fra Ellemandsbjerg (99 meter over havet) skulle man på en goddag både kunne se Fyn og Sjælland – der var vi nu ikke.
Fra Esby gik vi via et sommerhusområde syd om Ørby og kom tilbage til P-pladsen.
Faktisk en udmærket tur som med lidt afstikkere var godt 10 km – går man kysten rundet kan man komme over 30 Km.